<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1691201484493316&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
hero hero-lines-image

Googles seneste opdatering rammer hele det digitale landskab

Gæsteindlæg af Thomas Bogh

Googles nye algoritme opdatering (May 2020 Core Update) viser endnu en gang, hvor stor en indflydelse søgemaskiner har på virksomheder verden over. Noget der vil spille en fortsat større rolle for virksomheder, der arbejder med digitale medier fremover (og hvem gør efterhånden ikke det?).

Derfor er det også endnu vigtigere end nogensinde at gøre sig klog på disse opdateringer, så man ved hvor der skal sættes, hvis man pludselig oplever fald i trafik. Samtidig kan man bruge opdateringen til at forbedre sit eget produkt samt, hvordan man formidler det gennem content.

 

Den seneste opdatering

Den seneste opdatering fra Google er netop blevet færdig, efter den startede 4. maj.

Når Google kommer med en opdatering, er det en opdatering af algoritmen i måden den rangerer resultater på. Her går den efter at levere endnu mere relevante behov, så brugerne får bedre og hurtigere svar på søgninger.

Den seneste opdatering har påvirket landskabet meget, hvilket for nogle har været et ekstra stort boost i omsætning, og for andre har det udfordret den samlede digitale eksistens.

Ser man konkret på, hvordan opdateringen har udfoldet sig, er det en klassisk opdatering, som kommer 3-4 gange om året. Nogle gange har disse opdateringer et fokus, hvor man med det samme ved, hvad issuet er.

Ved en klassisk Core Update som denne, er der tale om en opdatering ud fra Googles retningslinjer, som de løbende opdaterer på. Disse spiller på, hvorledes virksomheder lever op til søgningers searh intent - dvs. den samlede brugeroplevelse, hvorfor man efter best practice bør se på, om tingene performer som de skal.

 

Your Money Your life er ekstra påvirket

Et område som især er blevet påvirket, og hvor virksomheder har oplevet størst udsving i trafik, (og derfor potentielt set vundet eller tabt salg), er under kategorien, Your Money Your Life (YMYL).

YMYL kategorien omhandler virksomheder, som kan påvirke personers fremtdige lykke, helbred, finansielle stabilitet eller sikkerhed - derfor påvirkes ekstra mange virksomheder her.

Det står godt i tråd med Covid-19 udviklingen, som netop har påvirket mennesker. Derfor er Google også blevet mere kontant i de guidelines, som de ønsker virksomheder skal følge.

 

Har du oplevet et fald?

Den bedste måde at rejse sig efter et fald i trafik, er ved at følge Googles Quality Rater Guidelines, hvor det vigtigste her er at levere content, som opfylder E-A-T kravene.

E-A-T står for expertise, authoritativeness og trust. Tre gyldne ord som skal være udgangspunkt for, hvordan du leverer indhold på din side - især hvis du sælger produkter eller ydelser inden for YMYL.

Hvis du er blevet ramt af opdateringen, skal du ikke regne med at komme tilbage i førerpositionen fra den ene dag til den anden.

Da Google vægter resultater organisk, kan det tage tid at komme op igen, og nogle gange skal en ny opdatering til for, at man får skubbet sig frem igen.

Har du brug for en generel bedre indsigt i, hvordan man styrker sin digitale performance, vil du med best practice SEO tips allerede kunne komme en lang del af vejen. Det vigtigste er dog, at du i forlængelse følger Googles guidelines.