<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1691201484493316&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
hero hero-lines-image

SKAB OPTIMALE OPLEVELSER OG BRUGERVENLIG NAVIGATION MED RESPONSIVT DESIGN, UANSET HVILKEN PLATFORM JERES WEBSITE BLIVER BESØGT FRA

Antallet af mobile enheder er stærkt stigende, og det stiller stadigt større krav til jeres website så brugeren får en god oplevelse. Over 75% af alle danskere har i dag en smartphone, og ca. 20% har en tablet som de går på nettet med mange gange i løbet af dagen. Den mobile datatrafik forventes at blive mere end 26 doblet inden for 5 år, og samtidig spår man at mobilen allerede i år vil overgå pc´en som den foretrukne måde at tilgå websites fra. Det giver en række nye udfordringer til udviklingen af websites, da bl.a skærmstørrelserne på de mobile enheder er en del mindre end på pc´en. Responsivt design er den optimale løsning til alle platformene.

 

 

RESPONSIVT WEB DESIGN SIKRER AUTOMATISK TILPASNING TIL ALLE SKÆRMSTØRRELSER

Med responsivt design sker der en automatisk tilpasning af websitet til skærmen. Bredden er flydende, grafik og billeder flytter sig og skaleres automatisk op eller ned, og tekststørrelserne varierer alt efter skærmstørrelsen. Det er derfor ligegyldigt om du besøger et responsive website fra en pc, tablet eller smartphone - du vil altid se websitet optimalt.

 

BRUG MINDRE TID PÅ VEDLIGEHOLDELSE MED RESPONSIVt DESIGN

De mobile enheder er tidligere blevet imødekommet med mobilsites og applikationer, men det kræver ekstra vedligeholdelse, ofte flere administrationer og konstant udvikling. Besværet ved at have flere administrationer betyder tit i praksis at feks. mobil sitet kommer til at være en "light" udgave af websitet, hvor kun det vigtigste indhold kommer på - med risiko for at brugerne ikke finder det de leder efter. Med et responsive web design kan man nøjes med kun én administration til websitet, og ændringerne automatisk træder igennem på alle enhederne.

 

FUNKTIONALITETER SOM I MOBILE APPS MED RWD

Et website udviklet i responsivt design giver også en lang række muligheder for at indarbejde flere af de gode funktioner som ligger på de mobile enheder. Lokationsbaserede tjenester, near field communication, multi-touch sensors, dobbelt kamera, etc. vil kunne anvendes når websitet tilgås fra en mobil enhed. Det betyder at et website udviklet i RWD i flere tilfælde vil kunne afløse mange af de dyrt udviklede apps, hvoraf en del ender med at ligge "uafhentet" på de forskellige markeder for smartphone apps, eller som måske kun åbnes af brugeren en enkelt gang.

 

RESPONSIVE WEB DESIGN ER EN FREMTIDSSIKRET LØSNING

Vi kender ikke skærmstørrelserne på fremtidens pc'er og mobile enheder, men det er allerede tydeligt nu at de vil være meget forskellige. De fleksible websites med responsive web design vil derfor være bedre fremtidssikrede end de traditionelle websites som ikke kan skaleres op og ned.

 

HVIS SEO ER VIGTIGT, SÅ ER RESPONSIVE WEB DESIGN DET RIGTIGE VALG

Google som er den klart dominerende søgemaskine, anbefaler at bruge et responsivt design i forhold til mobile enheder. Et website med responsive web design gør det nemlig nemmere for Google´s robotter at crawle og indeksere websitet. Samtidig er det kun en url til hver side i modsætning hvis de skal igennem flere sites, herunder et mobilsite.

 

GOD LEJLIGHED TIL AT KIGGE PÅ STRUKTUREN PÅ WEBSITET

Udvikling af et website i responsive web design er dog mere omfattende end et traditionelt website, da hvert eneste element - billeder, tekst, grafik, etc skal designes og implementeres på en måde så det kan flytte sig og skaleres op og ned. Det er derfor ekstra vigtig at have styr på indhold og struktur inden man går i gang. Da et responsive web design samtidig fungerer bedst med en relativt overskuelig struktur vil det være en god lejlighed til at se om den kan forsimples. I mange tilfælde kan dette lade sig gøre, og man vil samtidig opnå at få et mere brugervenligt og gennemtænkt website.

 

Eksempler på responsive hjemmesider?

Se eksempler på responsivt webdesign her

 

Går I med tanker om et nyt website?  Læs mere om overvejelserne ved et website redesign her.