Sådan udvikler du din content-plan

”Content Marketing” er en stor del af det at tænke inbound – altså kundecentreret markedsføring, hvor man udvikler indhold til sine kunder og på den måde gør sin virksomhed relevant. Content Marketing er i stigende grad blevet rigtig populær og får mere og mere opmærksomhed blandt alle former for virksomheder. Både B2C og B2B og på tværs af industrier.

 

Uanset hvor effektiv Content Marketing har vist sig at være, kan det unægtelig virke uoverskueligt at strukturere sine indsatser. Det er først og fremmest en god idé at starte med at lave en dokumenteret plan og ikke nøjes med en verbal aftale. Det giver dig nemlig langt bedre forudsætninger for at blive succesfuld med dit indhold og dermed din Inbound Marketing.

For at gøre det let for dig at gå til har vi skrevet om, hvordan du kan gribe det an.

(Hvis du søger en template at strukturere omkring - så kan du hente sådan et her)

 

Buyer personas er modtageren

Din content-plan bliver lavet for at kunne gå mere struktureret og målbevidst til værks med udviklingen af indhold. Men i sidste ende skal man huske på, at det er ens buyer personas, der skal se/læse indholdet. Af den årsag skal man hele tiden have dem in mente. Derfor er det nødvendigt at forstå sine buyer personas, før man kan komme i gang. 

 

Den nuværende situation 

Når du har dine buyer personas på plads, er næste skridt i udviklingen af en dokumenteret content-plan og - med så meget andet – tage et kig på, hvor din virksomhed befinder sig henne nu. Selvom du måske er ved at være lidt træt af at høre om disse fire bogstaver, så er en SWOT-analyse et godt værktøj – også i denne her sammenhæng. En SWOT-analyse for din nuværende Content Marketing giver dig forudsætningerne for at lave en plan, der er handlingsorienteret. Du sikrer dig mod ikke at tage udgangspunkt i personlige interesser eller mavefornemmelser, men derimod hvad du har behov for at gøre i den givne situation på markedet. Resultatet af din SWOT-analyse for Content Marketing giver dig et overblik over, hvor du kan forbedre dig, og hvor du skal fokusere dine indsatser. Husk også at tænke på dine buyer personas, når du udvikler din SWOT-analyse. Hvilke styrker, svagheder, muligheder og trusler præsenterer de?

Ud fra din SWOT-analyse er det i gang med at lave selve handlingsplanen for dit indhold. Den skal tage udgangspunkt i dine styrker og svagheder og udnytte potentielle muligheder på markedet – og samtidig undgå de trusler, der måtte være derude.

 

Mål giver retning

Når du har din overordnede plan, er det tid til at opsætte sine målsætninger i form af SMART-goals. Samtidig skal man identificere KPI’er såsom conversion rates, views og andre performance measures, der er relevante for de specifikke mål. Udover at det resulterer i, at man kan se, hvordan det går, sikrer det også en samlet retning. 

 

Planlæg indhold og få brandambassadører

For at få mest muligt ud af din content-plan er det fordelagtigt at strukturere sine mål ud fra inbound modellen – altså alt efter hvor kunderne er i processen, og dermed hvilket indhold der er relevant for dem.

InboundMethodology-1920x1200px-2017.01-1.png

Tiltræk: I dette stadie skal du fokusere på at imødekomme potentielle kunder, når de først er begyndt at blive opmærksom på et problem/mulighed. Dit indhold skal generere besøg til dit website eller andre platforme.

Konvertér: Her skal indholdet målrettes personer, der overvejer, hvilke muligheder der er for at få indfriet en mulighed eller få løst et problem. Her vil målet være at øge interaktionerne med din virksomhed og konvertere de besøgende til leads.

Salg: I dette stadie er fokus på at skabe indhold, der medvirker til at lukke salget, til de personer, der er i beslutningsfasen.

Udvikling: Denne del af processen handler om at skabe stærke kunderelationer og få kunderne til at blive ambassadører for din virksomhed. Her skal dit indhold fokusere på, hvad dine kunder er interesserede i og værdsætter.

 

En, to, tre - sæt i gang!

For at få din content-plan struktureret omkring inbound processen kan du downloade vores template på siden her.

 

HENT DIN EXCEL TEMPLATE TIL DIN CONTENT PLAN

 

I tvivl om, hvad du skal skrive om? Læs et par tips & tricks til, hvordan du kan få inspiration på bloggen, her.

(selvom de er tiltænkt nyhedsbreve, kan teknikkerne og rådene sagtens bruges til udvikling af indhold til andre formater)

 

Share