<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1691201484493316&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
hero hero-lines-image

Få hjemmesiden til at konvertere

Kampagnen er sat i gang. Annoncerne indrykket. Adwords kampagnen sat op. De sociale media toptunet. Produkterne er på lager - lige til at tage ned fra hylderne. Du er klar til at tage imod forespørgsler og ordrer. Men der sker bare ingenting… Der kommer ingen konverteringer.

 

Næsten lige meget hvor mange ressourcer du bruger på at få kunderne ind på dit website eller webshop, så kan det være spildt, hvis dit web design ikke er godt nok. Det kan være at det ligefrem skræmmer kunderne væk. Det første indtryk af et website eller webshop er altafgørende. Du kan stille dig selv spørgsmålet om du selv gad at handle hos jer? Overraskende nok er der forbavsende mange hjemmesideejere der næsten aldrig kigger på deres egen hjemmeside.

I kraft af vores daglige arbejde med design af websites har vi oplevet mange grunde til manglende hjemmeside konvertering. Vi har i det følgende samlet nogle af de oftest forekommende. Som regel er det en blanding af flere grunde.

 

 slide 1

 

1) DÅRLIGE BILLEDER

Der er alt for meget hovedløs brug af stock billeder af svingende kvalitet eller deciderede amatør billeder. Vi bliver trætte af se de samme glade amerikanske familier med det vildeste tandpastasmil. De passer bare ikke ind i den danske kultur og efterlader et falsk eller utroværdigt indtryk. Brug i stedet en fotograf og få nogle flotte unikke billeder. Det behøver ikke koste en formue – og det gør en ufatteligt stor forskel. I denne forbindelse er det også vigtigt at nævne at det ikke er lovligt at ”bare lige låne” nogle billeder fra andre websites. Der er rettigheder til alle billeder, og det kan blive dyrt at ”overse” dette.

 

 

slide 2

 

2) HJEMMESIDEN ELLER INDHOLD APPELLERER IKKE TIL MÅLGRUPPEN

Kender du jeres målgruppe godt nok? Hvem er de og hvad er deres interesse i produktet/serviceydelsen. Kan du sige noget om demografien? deres interesser og udfordringer. Det kan være farligt at gøre sig klog på en målgruppe som måske ikke ligner dig. På samme vis må du ikke lade din egen smag være styrende for alt hvad du gør. Så kend dine kunder og deres ønsker/behov, så websitet kan blive endnu mere relevant – og et sted som de ønsker at vende tilbage til. Bliv klogere på din målgruppe ved at arbejde med Buyer personas, og som du kan læse mere om herHvis du vil gøre oplevelsen for din målgruppe endnu bedre, så er det vigtigt at lave en decideret content marketing strategi, hvor du tilpasser dit content i forhold til din buyer personas og hvor de er i brugerrejsen.

  

slide 3

 

3) INDHOLDET ER STATISK OG KEDELIGT

Dette punkt hænger meget sammen med det foregående. Du har kun ganske få sekunder til at skaffe opmærksomhed og overbevise de besøgende om at det er en interessant hjemmeside de kigger på. Er det gamle nyheder? Det er måske ikke optimalt at have datoerne på nyheder, hvis de ikke opdateres med nye særligt ofte. Er teksterne interessante nok? Er der for meget salgsgas som ikke bliver fulgt op med beviser? Skabelseshistorien om jeres firma er måske ikke det som holder jeres kunder vågne om natten. Benytter I jer af de gode muligheder for at vise film? Kombinationen af levende billeder, lyd og tekst er meget effektiv. Er det et gammelt og kedeligt design på hjemmesiden? – så tænker kunderne også sådan om jer. Rent teknisk kan der også være nogle udfordringer. Hvis hjemmesiden er for tung og påvirker loadtiden negativt, så vil de besøgende hurtigt opgive. Det er blevet mere relevant end tidligere, med den større brug af mobile enheder.

 

 

slide 4

 

4) DÅRLIG SØGEMASKINEOPTIMERING

Du har helt sikkert oplevet at lande på en side hvor det er tydeligt at teksten er skrevet til søgerobotterne. Der er såkaldt ”keyword stuffing” og teksten er så dårlig at den nærmest er ulæsbar. Heldigvis har flere opdateringer på Google gennem den seneste tid sat fokus på det gode indhold på sider og dermed reduceret antallet af ”robotsider”. Dårlig linkbuilding og flere andre SEO tiltag på websites kan på samme vis ødelægge den gode oplevelse.

 

 

Slide 5

 

5) MANGLENDE KONTAKTINFORMATION OG OPLYSNINGER OM FIRMAET/ORGANISATIONEN

Det burde være en selvfølge på alle websites i dag. Ikke desto mindre ser vi det alt for mange steder. På langt de fleste hjemmesider er kontaktsiden og ”om os” nogle af de mest besøgte sider - men ofte mangler der helt elementær information eller kontaktdata.
Der skal måske også ledes efter kontaktoplysningerne, eller man har holdningen ”at hvis de vil i kontakt med os, så skal de nok finde det….” Det gælder nok kun for ganske få hjemmesider som Skat.dk eller varer du absolut ikke kan få andre steder. Brugerne forventer at kunne finde det lynhurtigt. Muligheder for chat med medarbejdere har gjort det endnu nemmere at kommunikere med brugerne, men vær forberedt på at der er nogen som foretrækker andre kontaktmåder. En side med yderligere information om virksomheden eller organisationen bag et website er et ”must”. Det virker fordækt hvis det ikke findes – og leder lidt hen til det næste punkt.

 

 

slide 6

 

6) TROVÆRDIGHED

Er det nogen du tør handle med? Ligner du nettets svar på den ultimative brugtvognssælger? Mange hjemmesider udstråler ikke den nødvendige troværdighed, som giver trygheden til at fortsætte. Her har designet unægtelig stor betydning. Er det for ”komplekst”? – eller sker der for meget med ting der blinker og bevæger sig. Er der nogen cases, så man kan se hvem de ellers har arbejdet for. Er der udtalelser fra referencer – og er virksomheden måske blevet anmeldt på Trustpilot, Tripadvisor eller andre anmeldelsessider? Vi har skrevet 10 tips til design af et godt website, som du kan læse her.

 

 

slide 7

 

7) MANGLENDE CALL-TO-ACTIONS

Der kan næsten ikke komme for mange call-to-actions – hvis det bliver gjort ordentligt. Mange brugere vil opleve det som en rigtig god service, hvis der er mulighed for at downloade noget relevant og uddybende materiale, signe up til et godt nyhedsbrev, nem mulighed for at sende en forespørgsel, prøve en demo eller andre gode call-to-actions tiltag.

 

 

slide 8

 

8) MANGLENDE FORKLARING AF HVILKEN MERVÆRDI KUNDEN FÅR

Hvorfor skal den besøgende handle hos jer? Det enkle spørgsmål kan nogle gange være rimeligt svært at få kommunikeret på websitet til potentielle kunder. Det kan nemt blive for teknisk, indforstået eller bare svært at finde på hjemmesiden. Det bør stå som noget af det første på hjemmesiden; dvs. hvilket problem dit produkt løser eller forbedrer for kunden – og hvorfor det er bedre end konkurrenternes. Hvis man kan kvantificere eller tale om ROI vil det helt afgjort hjælpe på beslutningen.

 

 

slide 9

 

9) IKKE MOBILVENLIG HJEMMESIDE

Der er stadig en del websites som ikke er mobilvenlige – dvs. at det er svært at se websitet på telefonen eller tablet. Du kan bl.a. tjekke det her.
Undersøgelser har vist at der er en markant sammenhæng mellem konverteringer og mobilvenlighed. Hvis det giver problemer på mobilen, er brugeren hurtigt videre til næste website. Her er det især det responsive design som er blevet den nye standard, hvor indholdet automatisk tilpasser sig til skærmen. Her er det også yderst vigtigt at websitet loader hurtigt. Du kan teste loadtiden på jeres website her.

 

 

slide 10

 

10) VAREKURVEN FUNGERER IKKE OPTIMALT

Er det hurtigt og nemt at købe noget fra webshoppen? Hvor mange steps skal du igennem for at komme igennem? Skal der udfyldes mange felter før du får lov til at komme videre til det forjættede land og kan købe noget? Det gælder om at forkorte processen så meget så muligt – og hvis det kan gøres på én side er det godt.
Mange købere bliver utrygge ved tjek ud på grund af dårligt design eller manglende information. Her kan det være godt at bruge en splittestning, hvor man forsøger med brug af forskellige designs. Designelementer, farver, tekster, etc. fungerer bedst testes grundigt ved A/B splittest, så den bedste kombination findes.

 

BRUG FOR En ny hjemmeside der konverterer?

Kontakt Propellos på tlf. 70 70 71 85 eller mail til info@propellos.dk og lad os tage en snak om jeres behov og ønsker.

 

 

Går I med tanker om et nyt website?  Læs mere om overvejelserne ved et website redesign her.

 

 

NY ENERGI TIL JERES ONLINE MARKEDSFØRING?

Bliv inspireret og følg med i, hvad vi laver for andre. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.