Med flere millioner installationer er Wordpress uden tvivl det mest populære Open Source content management system til websites. Oprindeligt blev det kendt for styring af blogs, men i dag bruges det i lige så høj grad til indholdsstyring af almindelige websites. Det udmærker sig bl.a ved at være let at installere og bruge.

 

Simpelt system

Det er nemt at komme i gang med at bruge WordPress til websites. Det er hurtigt at installere, og det er let at forstå, hvordan basistingene fungerer i administrationen. Og med en baggrund som populært blog system er det enkelt at få lagt indhold på siderne i en fart.

 

Fleksibelt

WordPress er et meget fleksibelt system, hvor det er muligt at vælge mellem en lang række af standardskabeloner og plug-ins. Samtidig er der gode muligheder for at udvikle nye webdesigns, der er tilpasset den enkelte kundes behov og ønsker. Det betyder, at der er mange muligheder med WordPress for at opbygge professionelle blogs og websites til både offentlige og private virksomheder.

 

WordPress udvikles konstant

Grundet den store popularitet og de mange udviklere over hele verden bliver der med stor hastighed udviklet nye interessante features og opdateringer til WordPress. Det betyder, at systemet hele tiden bliver bedre og bedre.

 

Søgemaskinevenligt

Medarbejdere fra Google spam team har udtalt, at WordPress er et rigtig godt valg af system, hvis søgemaskineoptimering er vigtig - alene ud fra den mådem som systemet er bygget op på. Der er derudover mulighed for at gøre mere ud af optimeringen med de forskellige SEO plugin.

 

Et godt valg til blogs eller små websites

Wordpress er et rigtig godt system til blogs og mindre websites, da det er hurtigt og nemt at få en professionel løsning. WordPress tilbyder samtidig gratis hosting, hvis man kan bruge en af deres mange standardskabeloner. Så hvis man har brug for et simpelt website med tre eller fire standardskabeloner uden den helt store funktionelle kompleksitet, så er WordPress en rigtig god mulighed.

 

WordPress eller Umbraco?

Hos Propellos har vi valgt at tilbyde vores kunder et valg mellem to gode systemer til indholdsstyring af websites. Henholdsvis WordPress (baseret på PHP) eller Umbraco CMS (baseret på .NET), som hver har deres fordele. Valget af system afhænger af en lang række forhold som mål med websitet, behov, brugerkvalifikationer, præferencer og ressourcer.

Du kan læse mere om valget mellem WordPress eller Umbraco her

Læs mere om WordPress på www.wordpress.org.

 

Går I med tanker om et nyt website?  Læs mere om overvejelserne ved et website redesign her.

 

Share