<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1691201484493316&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
hero hero-lines-image

Skab værdi i dit indhold!

Flere har spurgt, hvordan jeg som tekstforfatter arbejder med Inbound Marketing. Der er flere måder, jeg gør det på. Jeg lægger hovedet på bloggen og fortæller om mine erfaringer i dette indlæg. 

Hvordan skriver du, så dit content tiltrækker en bestemt buyer persona? Og hvordan formulerer du det klart og kreativt, så budskabet bliver serveret optimalt og skaber værdi for dem, du ønsker at skabe værdi for? 

Spørgsmålene hober sig op, når snakken falder på det at udforme tekster i inbound marketing. Det er nemlig ikke bare at skrive tekster. Langt fra. 

Fra idé til budskab
Idéudvikling og måden, hvorpå du får det kommunikeret bedst muligt skriftligt, er ikke altid så nemt. Især hvis du har begrænset eller ingen erfaring med det. Jeg har som tekstforfatter erfaret, at inddragelse af os tekstforfattere er en god idé, når der skal udformes tekstuelt content, som skal tiltrække potentielle kunder, fastholde nuværende eller blot skabe værdi i brugerrejsen på et helt generelt niveau. 

Når vi har styr på kundens buyer personaer og deres brugerrejser, har jeg hurtigt en klar fornemmelse for, hvordan jeg fanger lige netop den målgruppe, som kunden har set sig varm på. Jeg er efterfølgende i stand til at servere budskaberne, således at de sidder lige i skabet og resulterer i en god oplevelse for læseren, som er på jagt efter det, der er tekstens største formål: værdi. Værdi for personen, der sidder på den anden side af skærmen. 

Kreativt og fængende sprog er afgørende
Hvordan gør jeg, når jeg ønsker at opbygge en tekst og servere den optimalt? Svaret er fragmenteret og har taget mig længere tid at definere. 

Ved at skrive for mange kunder har jeg gennem tiden fået godt tag på, hvordan jeg får et brands værdier inkorporeret i teksten. Jeg gør det ikke på en hvilken som helst måde. Jeg gør det ved at skrive levende og med udgangspunkt i, hvad læserne finder interessant. Jeg formulerer mig, så emnet bliver mere spiselige for læserne med ét klart sigte: at skabe værdi og øge interessen hos dem. 

Men først og fremmest laver jeg grundig research på emnet, som jeg beskæftiger mig med. På den måde får jeg bedre vilkår for at formidle et kompliceret stof læsevenligt og selv få kreative idéer til at vinkle teksten, således at den gode historie kommer frem med et intakt budskab. Jeg bliver klogere på, hvordan jeg kan skære bedre ind til benet og styre fokus gennem teksten ud fra en specifikt defineret tone of voice. 

Læs mere om Tone of Voice her. 

Sådanne tekster er i min optik min fornemmeste opgave at levere for vores kunder. Derfor har jeg gjort det til en hjertesag at udarbejde tekster på et højt, kvalificeret niveau, som læserne finder relevante og interessante at beskæftige sig med. 

Gør vejen til budskaber mere overkommelig
Budskabet er naturligvis det vigtigste. Uden tvivl. Vi kommer dog ikke uden om, at kreativt og fængende sprog ligeledes er afgørende, når indholdet skal skabe værdi for modtagerne og fremme dets budskab. Men det kreative og fængende sprog kan hurtigt klinge hult og miste sin autoritet hos modtageren, hvis teksten i sin helhed ikke er velskrevet og har grammatiske fejl. Sådan bliver det nemmere for dine budskaber at finde vej gennem den skriftlige jungle. 

Mit erhverv som tekstforfatter har netop givet mig færdigheder til at sørge for, at grammatiske fejl holder sig langt væk fra en tekst, selvom det før er set, at slåfejl kan forekomme. Selv for mig, der afskyer dem og har det som hjertesag, at de ikke viser sig i de tekster, som jeg har forfattet. Jeg har nemlig set, hvordan grammatiske fejl hurtigt kan få en tekst til at virke utroværdig, hvilket kan påvirke det budskab, som jeg forsøger at fremme med teksten. Læseren behøver ikke have studeret retorik for at lure, om en tekst er velskrevet eller ej. 

Grammatisk fokus er imidlertid ikke det eneste, der bør stå på dagsordenen, når du skal udforme tekstuelt content. Det er også vigtigt at få nogle friske professionelle øjne på stoffet. Netop det kan vi tekstforfattere bidrage med, og det kan i mange sammenhænge være nyttigt, fordi mange eksperter ofte kan have svært ved at formidle kompliceret stof til ikke-professionelle. 

Min obligatoriske flirt med søgemaskiner
Jeg skriver ikke kun, for at læserne kan lide det. Det er ikke det eneste formål med de tekster, jeg forfatter, når jeg bruger både fysisk og kognitiv kraft på at hamre løs på tastaturet. 

Det er lige så vigtigt for mig, at søgemaskinerne elsker mine tekster. Jeg flirter med dem, for de har en stor kærlighed til det, der er kendt som søgeoptimerede tekster. I folkemunde SEO-tekster. Ved at skrive disse tekster, som søgermaskinerne har nemt ved at indeksere, bliver indholdet rangeret højere hos dem og er derfor nemme at finde, når folk søger løs i browseren. 

Hold din tekst dynamisk
Vi har alle prøvet det. Vi har alle siddet med en tekst, der er kedelig og monoton at beskæftige sig med, selvom emnet er relevant. Det har ofte noget at gøre med, hvordan teksten er formuleret. Det gør mit hjerte ondt, når det sker. 

Undgå så vidt muligt at skrive en tekst kedeligt og monotont. Opbyg den derimod dynamisk. Ved at variere mellem korte og lange sætninger bliver sproget spændende og dynamisk at beskæftige sig med, og du undgår, at folk klikker videre til andre sider med content, som lyder mere spændende og relevant, selvom teksterne dybest set omhandler det samme. 

Skriv i punktform og indsæt billeder. Det giver læseren pauser og bedre overblik over teksten, så den bliver nemmere at læse. Det er et gammelt trick, som altid virker. Ligesom alle de andre råd. 

 

Sidst, men ikke mindst
Det var alt fra mig, der gennem arbejdet som content manager har erfaret, hvordan tekster læses – og vigtigst af alt: hvordan de skal skrives, så folk gider at bruge sin sparsomme tid på at læse dem. Vi er nået til vejs ende, så jeg antager, at mine erfaringer har båret frugt. 

Skriv gerne til mig, såfremt du har nogle spørgsmål. Jeg sidder klar der, hvor jeg bruger det meste af min tid: bag tastaturet. 

Mathias Hjorth
Content Manager, Propellos

mathias@propellos.dk